Formålet er at gennemføre udviklings- og afprøvningsopgaver, der resulterer i en bæredygtig svineproduktion uden at gå på kompromis med produktivitet og dyrevelfærd i staldene.
Projektet fokuserer på reduceret lugt-, ammoniak-, fosfor- og klimagasudledning under hensyntagen til klima i grisenes nærmiljø og energiforbrug.
Aktiviteterne fokuserer dels på udvikling af miljøteknologier og dels på klima- og staldindretningsmæssige forhold, der kan reducere lugt-, ammoniak- og klimagasudledningen fra svinestalde. Ventilationssystemet punktudsugning videreudvikles, så der opnås en større omkostningseffektiv reduktion af lugt og ammoniak fra stalde i kombination med luftrensning. I samarbejde med leverandører af miljøteknologi udvikles bedre og mere intelligente gyllebehandlingssystemer, således at der, udover ammoniakreduktion, også opnås betydelig lugtreduktion, både fra stald og behandlingsanlæg. Der gennemføres klima- og miljøundersøgelser i produktionsbesætninger, hvor klimaet eller miljøteknologien formodes at være årsag til for høje produktionsomkostninger eller sygdoms- og adfærdsmæssige problemer som eksempelvis halebid.
Udvikling af miljøteknologier, der kan reducere udledningen, medfører, at landets svineproducenter har et beslutningsgrundlag ved valg af miljøteknologier, når miljøgodkendelsen skal tilgodeses i forbindelse med udvidelser af deres bedrift. Nytteværdien skal måles i, at produktionsforholdene sikrer bedst mulig tilvækst, sundhed, velfærd og reproduktion samt lavest mulige foder- og energiforbrug, således at svineproduktionen sker på en bæredygtig måde.
Afprøvning af Agri AirClean viste at ammoniakkoncentrationen blev reduceret med gennemsnitligt 91 procent og lugtkoncentration med gennemsnitligt 83 procent, i den del af luften, som blev ledt gennem luftrenseren fra punktudsugningsanlægget.
Den biologiske luftrenser BAC-1 fra KJ Klimateknik A/S reducerede ammoniakkoncentrationen med 90 procent, lugtkoncentrationen med 72 procent og støvkoncentrationen med 97 procent ved fuldrensning af luft fra en slagtesvinesektion.
Afprøvning med gyllebakker under farestien, hvor gyllekummen var opdelt i et gøde- og et lejeområde, har påvist en reduktion i ammoniakemissionen på 23 procent set i forhold til referencesektion med almindelig gyllekumme. Lugtreduktion kunne ikke påvises.
Afprøvningen viste ikke yderligere opsamling af lugt- og ammoniakemissionen ved at anvende gyllegardiner i kombination med punktudsugning. Det kan derfor ikke anbefales at montere gyllegardiner ved punktudsugning.
Ammoniakemissionen fra 6 drægtighedsstalde var i gennemsnit på 1,33 kg NH3-N pr. m2 produktionsareal/år. Metanemissionen var henholdsvis 2,6 kg pr. so pr. år i tre stalde med linespilsanlæg og 11 kg pr. so pr. år i 3 stalde med rørudslusning.
Svinegylle kan forsures til under pH 5,5 ved tilsætn af melasse og eddikesyre. Ekstraudgiften var 42,5–56,0 kr./tons gylle, sammenlignet med ikke-forsuret gylle. Værdien af den ekstra biogas skulle være 4,3–11,3 kr./m3 for at sikre øk. rentabilitet.
Hyppig gylleudslusning i farestald med delvist fast gulv med tilsat vand i gyllekummen: lugtemissionen blev reduceret med 28%, og ammoniakreduktionen blev reduceret med 18% i forhold til kontrolstald med almindelig udslusningsstrategi.
Afprøvningen af stalden viste, at gennemsnitlig 74 % af den samlede ammoniakemission og 75 % af lugtemissionen blev opsamlet i punktudsugningskanalen. Der blev i afprøvningsperioden anvendt et elforbrug på 9,9 kWh per produceret gris.
